How-to: Hvordan du klarer en krisesituation
- Business Advisor Bjarne Lund Jepsen
- 5. apr. 2021
- 2 min læsning
Opdateret: 10. feb. 2023
I denne blogpost vil jeg beskrive, hvordan jeg håndterer krisesituationer.
Modellen er ikke kun til krisesituationer, men kan bruges generelt. Den kan bruges til at sikre fremdrift i større eller mindre projekter. Er det et større projekt, anbefaler jeg at dit team involveres og alle 5 punkter gennemgåes og tillrettelægges. Er det et mindre projekt, kan modellen bruges i mindre omfang, men gennemgå alligevel de 5 steps.
1. Første del er opgaveforståelsen: Gennemgå med teamet om opgaven er forstået, og at målet er klart for alle. Få derefter accept på målet med opgaven.
2. Anden del er ressourcer: Her klarlægger du dine ressourcer til projektet. Hvad skal vi bruge af information, udstyr og mandskab? Hvem har prøvet noget lignende, og hvem har erfaring inden for området? Vurdér om der er nogen, der har specialviden og start derefter vidensdeling. Er der accept på ressourcerne, og hvem kan deltage? Afstem derefter tidshorisonten. Vær altid klar over, at projektet tager længere tid end først antaget. Vi har som personer en tendens til at være optimistiske.
3. Trediedel er idé-fasen og brainstorm: Sørg altid for at brainstorme, og gennemgå alle ideer. Få alle til at komme med ideer på opgaven, så alt bliver vurderet, og få derefter accept på idéen.
4. Planlægning: Her skal du styre hvem der gør hvad, hvornår og hvordan. Du skal også vide/afgøre, hvem der styrer planlægningen og tiden. Vurdér også, hvor der er usikkerheder i projektet, og du skal have en plan B, hvis noget går galt undervejs. På denne måde sikrer du fremdriften i projektet, og skulle noget gå galt, kan du køre videre på din plan B. Sidst men ikke mindst, skal du have accept på den færdige plan fra alle involverede.
5. Udførelsen: Nu er du kommet til det spændende øjeblik, hvor planen møder virkligheden. Her skal du afgøre, hvem der har lederskab under udførelsen. Du skal sætte delmål og sikre opfølgning og midtvejsevalueringer. Er vi på rette spor? Du skal have accept fra teamet og ledelsen på ovenstående, og så skal projektet bare følges til dørs.
Ovenstående beskriver hvordan det ser ud i den perfekte verden, og vi ved godt at når plan møder virkelighed, kan det se anderledes ud. Men brug ovenstående skabelon, og du vil komme bedre igennem dine projekter - store som små. Derudover ved vi også godt, at et projekt kun er starten på noget som kan løbe over længere tid. Men igen; hvis du har fundamentet på plads, har du et godt afsæt, til de udfordringer som helt sikkert vil komme.
Se hvad du kan bruge, og held og lykke med dit næste projekt.
Giv gerne en kommentarer eller skrive gerne hvis du gør noget anderledes som virker for dig.
Venlig hilsen
Bjarne Lund Jepsen

Comments